Viborg Game Expo 2022

Viborg Game Expo er tilbage d. 30 September 2022 med spil, kreativitet, leg og konkurrence for alle aldre.

Spilmessen Viborg Game Expo er i år tilbage og klar til at fyre den af på fuld skrue!

Viborg Game Expo fejrer kulturen og entusiasmen omkring spil, i alle dens former, som en forenende kraft.

Leg, Læring, Kreativitet og Konkurrence 
Til Viborg Game Expo 20212kan besøgende bevæge sig mellem forskellige områder, der fokuserer på forskellige aspekter af spil som medie. 

Kreative hoveder kan besøge CREATE-området, vores pop-up maker-lab hvor man kan lære om forskellige aspekter af spiludvikler, såsom programmering og animation.

ARCADE-området byder på gammeldags arkademaskiner, der ved en tidligere messer har vist sig at være super populært. Vores Indie Spotlight arkadekabinetter giver særlig plads til udvalgte spil fra udviklere som ikke selv kan møde op fysisk, samt spil der highlighter underrepræsenterede grupper.

INDIE PARK sætter små og uafhængige spiludviklere i rampelyset, med gratis mulighed for at fremvise deres projekter.

“Med Viborg Game Expo vil vi gerne skabe en fælles fejring af spil, ikke bare som underholdning, men som kultur og kreativ udtryksform. Defor har vi opdelt messehallen i forskellige “zoner”, med fokus på forskellige aspekter af spil-mediet.” – Hannibal Glaser, Indholdskoordinator på Viborg Game Expo

Plads til de mindre udviklere
Midt i messehallen laver VGE området “Indie Park”, et åbent område for mindre udviklere, eller studerende som ikke har et kommercielt produkt, men som gerne vil dele deres spil med andre entusiaster.

Viborg Game Expo afholdes d. 30 September – d. 2 Oktober i Tinghallen, i forbindelse med Viborg Animationsfestival. Mere information er tilgængelig på www.game-expo.com.