Viborg Game Expo 2020 åbner dørene for alle der elsker spil d. 25-27 September 2020.
Glæd dig til 3 spændende dage i Viborg med fokus på spil i alle afskygninger, når Viborg Game Expo åbner dørene til spilmesse i Kasernehallen i weekenden 25. – 27. september. Messen har eksisteret i 4 år, men nu har arrangørerne bag messen sammensat en partnerkreds, som skal videreudvikle messen fremadrettet.
Partnerkredsen består foruden Animationsskolen og Tinghallen, af Mercantec, Expo Partner, EON Reality, Aces, Arsenalet, VIA University College og Viborg Kommune.
Messen vokser og flyttes i Tinghallen fra 2020
Til September 2020 rykker Viborg Game Expo ind i de nye lokaler i Tinghallen, og arrangør-gruppen har allerede store planer for udvikling af messen fremadrettet.

En Verden af spil
Viborg Game Expo er en farverig fejring af alt der hedder spil. Vi sætter fokus på spilkultur: at udvikle dem, at spille dem, og at være med i et stort og diverst miljø af spilglade entusiaster.

Arkaden vender tilbage
Vi har fundet de gamle (og nye) arkademaskiner frem, så man kan prøve spil helt tilbage fra computerspillenes oprindelse. Vi bygger også nye arkademaskiner, så nye, fantastiske spil fra udlandet kan opleves.

KREATIVT POP-UP Værksted
Har du lyst til at lære at tegne, designe, programmere, og lave spil og film? VGE CREATE er et et åbent, kreativt pop-op-værksted, for alle besøgende ved Viborg Game Expo 2020. Besøgende kan komme og deltage i workshops om programmering, animation og spildesign mm., eller bare sætte sig og begynde at udfolde sin kreativitet, med hjælp fra frivillige.
Og meget mere…
E-sport, oplæg, og meget mere vil blive annonceret over de kommende måneder. Hold øje på facebook, twitter, instagram, discord, og på game-expo.com for alt nyt i forbindelse med #VGE20!