Viborg Game Expo er tilbage d. 30 September 2021 med spil, kreativitet, leg og konkurrence for alle aldre.
Spilmessen Viborg Game Expo, som sidste år blev udsat, på grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19, er i år tilbage med fuld og fornyet energi.
“Vigtigheden i at fejre kulturen og entusiasmen omkring spil, i alle dens former, som en forenende kraft, er kun blevet mere tydeligt for os, og med opbakning fra vores partnere og udstillere ser vi frem til at holde et brag af en messe i år!”, siger Anders Heegaard, eventkoordinator hos Tinghallen.
Leg, Læring, Kreativitet og Konkurrence
Til Viborg Game Expo 2021 kan besøgende bevæge sig mellem forskellige områder, der fokuserer på forskellige aspekter af spil som medie.
Kreative hoveder kan besøge CREATE-området, hvor man kan lære om forskellige aspekter af spiludvikler, såsom programmering og animation. ARCADE-området byder på gammeldags arkademaskiner, der ved en tidligere messer har vist sig at være super populært. Og selvfølgelig er der budt op til kamp på messens E-SPORT-område.
“Med Viborg Game Expo vil vi gerne skabe en fælles fejring af spil, ikke bare som underholdning, men som kultur og kreativ udtryksform. Defor har vi opdelt messehallen i forskellige “zoner”, med fokus på forskellige aspekter af spil-mediet.” – Hannibal Glaser, Indholdskoordinator på Viborg Game Expo
Plads til de mindre udviklere
Midt i messehallen laver VGE området “Indie Park”, et åbent område for mindre udviklere, eller studerende som ikke har et kommercielt produkt, men som gerne vil dele deres spil med andre entusiaster.
Viborg Game Expo 2021 afholdes d. 30 September – d. 2 Oktober i Tinghallen, i forbindelse med Viborg Animationsfestival. Mere information er tilgængelig på www.game-expo.com.